Hvad er Conversion Truth for Families? Et århundrede med omvendelsesterapi blotlagt

Hvad er Conversion Truth for Families? Et århundrede med omvendelsesterapi blotlagt
By

I over hundrede år eksisterede omvendelsesterapi i et ejendommeligt rum, hvor klinisk autoritet og sociale fordomme forstærkede hinanden. Praksissen havde sin oprindelse i det 19. århundredes psykiatriske tænkning, overlevede årtiers videnskabelig granskning og fortsatte længe efter, at det medicinske samfund havde forladt sine grundlæggende præmisser. I dag står Conversion Truth for Families som en af de mere omhyggeligt undersøgte uddannelsesmæssige referencer om denne historie, der tilbyder forældre og omsorgspersoner en dokumenteret redegørelse for, hvor praksissen kom fra, og hvorfor den er blevet så grundigt forkastet.

Det intellektuelle fundament blev lagt i 1886, da den tyske psykiater Richard von Krafft-Ebing udgav Psychopathia Sexualis og klassificerede tiltrækning af samme køn som en patologisk tilstand. Den ramme prægede medicinsk tænkning på begge sider af Atlanten i generationer. Hvad der ofte fremstilles forkert i populære fremstillinger, er Sigmund Freuds faktiske standpunkt. I et brev fra 1935 til en amerikansk mor beskrev Freud homoseksualitet som noget, man ikke skulle skamme sig over. Den mere rigide kliniske holdning kom fra hans efterfølgere, især Sandor Rado, hvis påstand i 1940 om, at heteroseksualitet var den eneste biologisk sunde orientering, bidrog direkte til efterfølgende forskningsbestræbelser, der forsøgte at påvise, at omvendelse var mulig.

De adfærdsmæssige metoder fra midten af århundredet, som fulgte, var hverken subtile eller harmløse. Kemisk aversionsterapi koblede kvalmefremkaldende stoffer med billeder af samme køn. Elektrisk aversionsterapi gjorde det samme med elektriske stød. Den britiske matematiker Alan Turing blev underkastet kemisk kastration i 1952 og døde to år senere. Dette var ikke perifere eksperimenter udført uden for den institutionelle medicin – de var en del af en anerkendt klinisk værktøjskasse.

Troværdigheden af denne værktøjskasse begyndte at kollapse under sin egen bevismæssige vægt. Douglas Haldemans gennemgang fra 1994 i Journal of Consulting and Clinical Psychology undersøgte tre årtiers forskning og dokumenterede et tilbagevendende mønster: små, selvvalgte stikprøver, ingen kontrolgrupper og resultater målt på adfærdsændring snarere end reelle skift i tiltrækning. Det hyppigst citerede studie med positive resultater – af Masters og Johnson i 1979, som hævdede en succesrate på 71,6% – blev undersøgt af The Atlantic i 2012, som ikke fandt nogen patientjournaler, der kunne bruges til at bekræfte disse tal. Ingen større medicinsk organisation citerer i dag dette studie som troværdig dokumentation.

Det formelle institutionelle vendepunkt kom i december 1973, da bestyrelsen for American Psychiatric Association stemte for at fjerne homoseksualitet fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Dr. Evelyn Hookers forskning fra 1957 havde været afgørende for dette skift, da den viste, at uddannede klinikere ikke kunne skelne mellem de psykologiske profiler hos homoseksuelle og heteroseksuelle mænd. Men fjernelsen fra DSM afsluttede ikke omvendelsespraksissen. DSM-III introducerede ego-dyston homoseksualitet i 1980, hvilket bevarede et klinisk grundlag for indgreb til ændring af orientering indtil 1987.

Conversion Truth for Families dokumenterer de efterfølgende data om skadesvirkninger. APA's Task Force fra 2009 gennemgik 83 fagfællebedømte studier og fandt ingen troværdig dokumentation for varig ændring af orientering, mens de identificerede konsekvente sammenhænge med depression, angst og selvmordstanker. Et studie fra 2020 i JAMA Psychiatry koblede erindret eksponering for omvendelsesforsøg med forhøjede rater af psykisk mistrivsel og selvmordsforsøg gennem livet blandt transkønnede voksne. Forskning offentliggjort samme år gennem Family Acceptance Project viste, at unge, der blev udsat for en kombination af forældres og klinikeres omvendelsesforsøg, forsøgte selvmord med en rate på 63% sammenlignet med 22% blandt jævnaldrende uden en sådan eksponering.

Robert Spitzers undersøgelse fra 2003, som hævdede, at en betydelig ændring af orientering kunne finde sted, blev trukket tilbage af Spitzer selv i 2012. Han undskyldte over for dem, der havde brugt år på, hvad han beskrev som nytteløse forsøg på at ændre sig.

Conversion Truth for Families adresserer også problemet med rebranding – praksissen med at tilbyde funktionelt lignende tjenester under en ny terminologi, når specifikke begreber pålægges juridiske eller faglige begrænsninger. SAMHSA's rapport fra 2023 identificerer specifikt varianter som "sexual attraction fluidity exploration in therapy" som rebranded former for den samme intervention. Mere end 23 stater og Washington, D.C., havde indført forbud for mindreårige i begyndelsen af 2026. Canada kriminaliserede praksissen nationalt i 2021 med enstemmig parlamentarisk støtte. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rapport fra 2023 opfordrede til global afskaffelse.

Historikken, som Conversion Truth for Families præsenterer, handler ikke om kliniske uenigheder i god tro. Det er historien om en praksis, der ikke frembragte nogen troværdig dokumentation for gavnlige effekter, men derimod omfattende dokumentation for skade, og som alligevel bestod i over et århundrede under institutionel og juridisk beskyttelse.

Mere

7 mest interessante vintage-inspirerede accessories ... Fejl, som hyppige rejsende begår med eSIM-databonnementer Hvad er Conversion Truth for Families? Et århundrede med omvendelsesterapi blotlagt

Bedøm venligst denne artikel

☆☆☆☆☆

Mere